Om boligerne i Golfparken
Læs om vores boligerBeskrivelse af lejemål i Frugthaven, Slagelse.
I flytter ind i et helt nyt og moderne hus på 115 m2, med en unik beliggenhed og med store grønne friarealer med udsigt over Trelleborg Golfbane.
Fra boligen er der kun 5 minutter til Slagelse midtby med alt, hvad der skal være af butikker og indkøbsmuligheder. Under 5 minutter til motorvej E20 med retning mod København og Odense. Dagligvarebutikker, børnehaver og skoler findes i umiddelbar nærhed.
Boligerne er opført i en rødlig blødstrøgen mursten med et smukt valmet tag belagt med sorte tagsten.
I boligen, der opvarmes med gulvvarme, er der trådløse termostater i hvert rum, så man nemt kan få den ønskede temperatur.
Hver bolig har sin egen varmepumpe (luft til vand), der er økonomisk og miljøvenlig. Der er beregnet et lavt varmeforbrug.
Alle boliger er radonsikret, ligesom alle er højisoleret med 400 mm isolering i gulv og 550 mm på loft samt 190 mm i ydermur. Boligen er energimærket A 2020. Boligerne har eget ventilationssystem.
Køkkenet er monteret med moderne hvidt HTH-køkken med kogeplade, indbygget opvaskemaskine, køle-/fryseskab, emhætte og indbygget ovn.
Vaskemaskine samt tørretumbler i bryggeres, alt i det nyeste fra Siemens.
Der er soveværelse + 2 værelser, alle med indbyggede skabe.
Badeværelse med skuffer, skab og spejl samt fliser på gulv og bruseniche, ligesom der også er fliser på gulv i gang, køkken og teknikrum/bryggers.
Der er selvfølgelig indlagt fibernet for internet og indlagt stik i de fleste rum.
Der er en tilpas størrelse have, som vil være let at holde.
Haven er anlagt med fliseterrasse, græsplæne og omkranset af en hæk.
Flisebelagt indkørsel med plads til 2 biler, samt flisegang til hoveddør. Desuden pænt udhus i forlængelse af indkørsel.
En fantastisk bolig, der er et besøg værd.
Er I interesseret, så skynd Jer at gå ind og udfyld kontaktformularen her på hjemmesiden og send den til os, så vil en af vore medarbejdere kontakte Jer hurtigst muligt for at aftale tid for besigtigelse af området.
Hvis der ønskes en større grund, henviser vi til nr. 6, 8, 15, 17 og 19.
